Center for Craft og Sundhedsfremme er et videncenter som har til formål at højne viden om de sundhedsfremmende effekter ved craft. Centret tilbyder ydelser såsom konferencer og anden formidling af forskningsbaseret viden og udvikling af produkter til fremme af trivsel gennem craft-aktiviteter (fx redskaber, vejledninger og craft-kits).
Centrets arbejde vil være til gavn for alle med faglig eller personlig interesse i trivsel gennem craft-aktiviteter – studerende såvel som fagprofessionelle og beslutningstagere.
VORES DEFINITION AF CRAFT
Craft er håndværk og håndarbejde, som indeholder processer med design og fremstilling. Craft udføres manuelt med materialer relevante for aktiviteten, og har et fysisk slutprodukt (fx fuglehus, kurv, brød).