På denne workshop åbnes der op for et kreativt samvær og skabelse af collager. Sine introducere til, hvad collage er, og hvordan der kan arbejdes med collage både som hobby og i professionel kontekst. I workshoppen skal vi på opdagelse med collage, hvor Sine guider, giver idéer og inspiration til at lave collage. Der vil være mulighed for, at kaste sig ud i 3 forskellige opgaver, men det er ligeledes muligt at gå sin egen vej. Undervejs i workshoppen fortæller Sine om, hvor man kan lede efter materialer, hvilke materialer man kan tænke i og forskellige måder, at lave og tænke collage på. Der ud over vil der også være input om pædagogiske tilgange til stemninger og tanker om æstetik.
Medbring materialer:
Hver deltager skal medbringe 1 element til deling til collage, ved et bord med 5 deltagere. Dette ene element kan f.eks. være:
En gammel bog med gamle skrifttyper eller på et andet sprog. Et gammelt eller nyt magasin/ugeblad. En ”blok” med dekorationspapir (fås eks. i Panduro eller Søstrene Grene). Et frimærkealbum eller et album med meget gamle fotos. En mappe med påklædningsdukker eller en mappe med glansbilleder. En bog med eks. dyr, botanik, flyvemaskiner, skibe, atlas eller lign.
Hver deltager medbringer ligeledes en saks og en limstift