Jeg er i opstartsfasen af min specialeproces på psykologistudiet på Københavns Universitet og arbejder med, hvordan vi kan forstå strikning som middel til bearbejdning af stress, sorg og traumer ud fra psykologiske teorier, der fokuserer på kroppens betydning for vores oplevelser.
Hvordan påvirker og forandrer strikning som kropslig og materiel aktivitet vores følelser?
Der er mange beretninger om strik som middel til at komme igennem kriser. Et aktuelt eksempel, som jeg vil bruge som case i mit arbejde, er Lærke Baggers beretning om at strikke sig igennem sorgen over farens død og deres komplicerede relation.
I oplægget vil jeg give indblik i mit projekt og invitere til dialog, der kan inspirere mit videre arbejde.
Ud over at være psykologistuderende er jeg kandidat i pædagogisk antropologi og har i 10 år arbejdet med metodeudvikling og formidling af viden om ensomhed, med særligt fokus på unges ensomhed.
