Mandagshåndværk - Et anderledes fordybelsestilbud på Biblioteket

v. Dorte Kampp 

Dorte fortæller om tilbuddet Mandagshåndværk og viser eksempler på de craft-aktiviteter, der tilbydes.


På baggrund af enkle vejledninger vil det være muligt at afprøve to aktiviteter med fokus på vævning af den helt simple slags.

Vævning med papir og billedvævning på en papplade. Der skal ikke medbringes materialer.


Om Mandagshåndværk:

Gennem enkle craft-aktiviteter inspireres deltagerne i Mandagshåndværk til at fordybe sig i forskellige håndværk for gennem fordybelsen i håndværket at opleve flow og ro.
På værkstedet har vi små projekter klar med enkle vejledninger som alle kan deltage i. Vi har sammensat en bred vifte af aktiviteter, så vi kan tilbyde noget for enhver smag. Porteføljen af småprojekter udvides løbende. Deltagerne kan også tage deres eget fordybelsesprojekt med og finde ro i det.

Alle, der kommer på Værkstederne, har en interesse for et eller andet håndværk eller håndarbejde og er ofte gode til det. Gennem mandagshåndværk introducerer en større bevidsthed om den sundhedsfremmende effekt det har at opnå fordybelse og flow gennem håndens arbejde.