Som underviser på en specialefterskole for unge med særlige lærringsforudsætninger, har jeg i mange år været optaget af at skabe flow og fordybelse uden at have forudsætninger. Mine elever kommer med en rygsæk af diagnoser. Oveni det er de teenagere, selvbevidste og angste for at lave fejl. De er trænet i at give op på forhånd, når noget ser svært ud, og de når aldrig til flowet men i ofte følelsen af fiasko.
Da jeg en dag, faldt over Danella-nålen, blev jeg øjebliklig forelsket. Smyrnasyning/tufting er for mig at se en gave til at opnå flow og fordybelse uden forudsætninger.
Når du tufter med Danellanålen, arbejder du på et lærred af udspændt hessian, hvorpå du tegnet med garnet. Nålen bevæger sig frem ved at du drejer på et lille håndsving, og ved hjælp af 2 nåle, laver Danellanålen små løkker på bagsiden af arbejdet. De forskellige garntyper/teksturer aktiverer den taktile sans. Der arbejdes med forskellige løkkelængder, som giver dybde og effekter, og motivet er frit.
Danellanålen er et gammelt værktøj, opfundet af Ernst Thomsen i 1939 i Hjørring, og dermed også et stykke kulturarv. Et stykke kulturarv med sin helt egen magiske historie, og som den dag i dag bidrager til æstetiske værker – uden det kræver forudsætninger.
Mine elever har brug for fordybelse, de vil gerne flow, de vil gerne meste noget, de vil gerne være stolte. De leger med garnet og det frie motiv, og de elsker at tufte!
